Sitemap
Print version
Mailform
Måling af energiforbrug
I forbindelse med energiprojektet har vi fået opsat nogle bimålere på flere ejendomme. Vi vil løbende aflæse bimålerne og offentliggøre resultaterne her på siden. Nedenfor ses resultatet af de foreløbige målinger.
Ejendom 1:
Varmepumpe (gyllekøling) der forsyner staldanlæg med varme.
Der anvendes varme i farestald (gulvvarme i grisehulerne) og i klimastalden, hvor der er rumvarme med deltarør. Desuden varme i servicerum.
Der er 180 farestier og 2.592 stipladser i klimastald.
I perioden 24. jan 2011 til 28. april er der gennemsnitlig anvendt 53 kWh/døgn til varmepumpen.
Varmepumpens energioutput er ligeledes målt. Denne har i samme periode i gennemsnit været 186 kWh/døgn. Varmepumpens COP værdi har således været 3,5.
Energiforbruget og varmeoutput til varmepumpen er igen opgjort oktober 2012. I hele perioden har varmepumpen anvendt 24.221 kWh og produceret 73.100 kWh varme - altså en COP værdi på 3. Dvs at COP værdien er faldet i forhold til de første opgørelser efter at bimåleren var opsat. Energiforbruget i el svarer til 22,5 kWh el/årsso incl grise til 30 kg.
Der er desuden opsat bimåler i forhold til pumpen til vådfoder til transponderstald. Forbruget ligger på 87 kWh/døgn. Der vil blive monteret frekvensomformer. Frekvensstyring er påsat 01.07.2011. Dette har reduceret energiforbruget til 28 kWh/døgn. Altså en reduktion til 1/3 af forbruget. Der er ikke ændret i besætningens størrelse og mængden af foder i perioden.
Ejendom 2:
Varmepumpe (gyllekøling) der forsyner staldanlæg med varme. Anlægget består af to varmepumper.
Der anvendes varme i smågrisestald. Der er 5.952 stipladser i klimastald. Der er gulvvarme og rumvarme med lige rør.
I perioden 27. jan 2011 til 20. maj er der gennemsnitlig anvendt 306 kWh/døgn til varmepumpen 1 og 220 kWh til varmepumpe 2.
Varmepumpernes energioutput er ligeledes målt. Denne har i samme periode i gennemsnit været 792 kWh/døgn for varmepumpe 1 og 451 kWh/døgn for varmepumpe 2. Varmepumpernes COP værdi har således kun været henholdsvis 2,6 og 2,1, hvilket er meget lavt.
Firmaet er kontaktet for fejlfinding på anlægget.
Ejendom 3:
Ventilation i drægtighedsstald, løbestald og farestald.
I løbestalden er der 150 sopladser, i drægtighedsstalden er der 312 sopladser og der er 24 farestier i hver faresektion.
I perioden 24. marts til 18. maj er der gennemsnitlig anvendt 34 kWh til ventilation i drægtighedsstalden, 25 kWh/døgn i løbestalden og 8 kWh/døgn i farstalden/sektion. Der har ikke været den store variation pr døgn hen over perioden. Det kan forventes at forbruget vil øges i løbet af sommeren, når temperaturerne ude stiger.
Der er tale om frekvensstyret ventilationsanlæg fra 2004. Der er et afkast i løbestalden og 2 i drægtighedsstalden og et pr. sektion i farestaldene.
Farestalde: 46,5 kWh/døgn
Løbestald: 23,5 kWh/døgn
Drægtighedsstald: 32,3 kWh/døgn
I alt 102,3
kWh/døgn
Ejendom 4:
Varmepumper til gyllekøling, der forsyner staldanlægget med varme. Anlægget består af 2 varmepumper.
Der anvendes varme i farestald (gulvvarme i grisehulerne) og i klimastalden, hvor der er gulvvarme i hele det faste leje, desuden rumvarme i løbestald og drægtighedsstald.
Der er 192 farestier og 3.600 stipladser i klimastald. I løbestalden er der 152 pladser og i drægtighedsstalden 400.
I perioden 13. marts 2011 til 21. maj er der gennemsnitlig anvendt 117 kWh/døgn til varmepumpe 1 og 129 kWh/døgn til varmepumpe 2. Der er opgjort igen for perioden 23. maj 2011 til 23. oktober 2012. I denne periode har forbruget været gennemsnitlig 138 kWh/døgn til varmepumpe 1 og 90 kWh/døgn til varmepumpe 2.
Der måles ikke på varmepumperne energioutput.
På ejendommen måles endvidere på energiforbruget til mølleriet. Der er i perioden fra 23. marts til 23. maj anvendt 1,77 kWh/hkg formalet korn og soja.
Der er vådfoderanlæg med restløs fodring. Der er i samme periode anvendt 0,17 kWh/hkg vådfoder i vådfoderanlægget. Dette er fasthold ved senere opgørelser.
Ejendom 5:
Robotmalkning og mælkekøling. Der måles på energiforbruget til robotmalkningen inklusiv energi til varmt vand til vask og rengøring i forbindelse med robotterne. Der måles på en af 5 robotter. Robotterne er fra DeLaval. Der måles endvidere på energiforbruget til mælkekøling. Der er varmegenvinding på mælkekølingen, og varmen anvendes bl.a. til opvarmning af stuehuset. Der er 1.000 m jordslanger. Mælken forkøles i dobbeltpladekøler med isvand i begge kredse.
I perioden 5. januar til 9. maj 2011 er der gennemsnitlig anvendt 27 kWh/ton mælk til robotten og 19 kWh/ton mælk til vandvarmeren. Totalt er der således anvendt 46 kWh/ton mælk.
Energiforbruget til mælkekøling har som ventet været størst i perioden januar til marts. I perioden fra 5. januar til 3. marts har energiforbruget til mælkekølingen været 32 kWh/ton mælk, der er kølet. I perioden 6. april til 9. maj er forbruget faldet til ca. 25 kWh/ton mælk, der er kølet. Faldet skyldes sandsynligvis at varmebehovet i stuehuset ikke længere er så stort.
Ejendom 6:
Robotmalkning og mælkekøling. Der måles på energiforbruget til robotmalkningen inklusiv energi til varmt vand til vask og rengøring i forbindelse med robotterne. Der måles på en af 2 robotter. Robotterne er fra SAC. Der måles endvidere på energiforbruget til mælkekøling. Der er varmegenvinding på mælkekølingen og varmen anvendes bl.a. til opvarmning af stuehuset. Der er 1.000 m slanger, som ligger under gyllekanal. Mælken forkøles ikke men køles udelukkende i mælketanken.
I perioden 21. januar til 2. maj 2011 er der gennemsnitlig anvendt 32 kWh/ton mælk til robotten og 16 kWh/ton mælk til vandvarmeren. Totalt er der således anvendt 48 kWh/ton mælk.
På trods af at der er varmegenvinding er energiforbruget til mælkekølingen kun faldet ganske lidt i perioden fra 21. januar til 2. maj. I perioden er der gennemsnitlig anvendt 39 kWh/ton mælk, der er kølet.