Søg Vis menu

Bestyrelsens Beretning ved årets generalforsamling i Bornholms Landbrug.

15. mar 2017

Ved formand gdr. Lars-Ole Hjorth-Larsen, Brogaard. 

Bornholms Landbrug holder øen i bevægelse. Den melding sender Kannikegaard ud vældig mange gange hver dag. Og det er et flot signal!

    Samtidig bevæger vi ejere med vores personale os fremad med fælles fodslag - også hver dag. Her blev 2016 endnu et hektisk år med ganske betydelige forandringer for os alle. Og det bliver 2017 garanteret også.

    Derfor er opgaven klar. Det at drive landbrug handler i høj grad om parathed. Parathed på den enkelte bedrift, i Bornholms Landbrug og i det bornholmske samfund som sådan. Vi skal hele tiden konkludere, tage konsekvenserne og konstruktivt tænke fremad.

    Det skal vi i landbruget gøre i fuld respekt for vores bundlinje, for vores omgang med den bornholmske befolkning, for den natur som vi i vid udstrækning ejer og passer, for vores husdyr og i sidste ende så absolut for vores personale, som selvstændigt bærer deres del af indsatsen.

    Sideløbende kaster adskillige - ofte af politiske eller rent uvidende årsager - blikket på os. Det går gerne i en meget udfordrende, kritisk retning. Sådanne angreb på vores integritet skal naturligvis ordentligt tilbagevises. Her findes ingen præcis opskrift på hvordan. Men der findes klare konklusioner om i al fald ét forhold: Vi i landbruget skal bevæge os fremad med fælles fodslag. Sammen er vi stærkest.

Landbruget og pressen.

    Herfra går der en lige linje til den skrevne og æterbårne presse. Forudsætningen for, at vi som erhverv kan kommunikere med eller i al fald henvende os til de øvrige samfundsborgere på Bornholm er jo nemlig, at en årvågen presse fanger landbrugets mange positive historier og med tydelig respekt for proportionerne bringer oplysningerne.

    I det store og hele synes jeg, at vi har en fornuftig presse på Bornholm. Den er stort set vågen, lydhør og bør have vores ros! Af og til tænker jeg dog, at øens presse måske nok kunne interessere sig lidt mere for erhvervsstoffet. Landbruget udgør jo en stor spiller i øens erhvervsliv, hvor andre naturligvis ligeledes udfolder sig. Måske kunne pressens erhvervsstofdel gøres lidt større ved at tiltrække flere journalister, som brænder netop for dét stofområde. For alle er vi vist enige om, at den afgørende krumtap, når Bornholm skal holdes i gang, netop er øens erhvervsliv.

       Og mens jeg er ved pressen: Som mangeårigt medlem af Danske Svineproducenter har jeg talrige gange glædet mig over den spidse pen, som direktør Hans Aarestrup bragte for dagens lys, når behov opstod. 

    Nu er Hans Aarestrup skiftet over til Bæredygtigt Landbrug, som jeg hermed ønsker tillykke med ansættelsen. I har fået en knalddygtig direktør, og naturligvis hører vi fra ham straks, når behov opstår.

    Lige nu tænker jeg på den stærkt fordrejede, ja groft manipulerende tekst, som Folketingets Oplysning bragte til landets skolebørn i forbindelse med Skolevalg 2017. Her fremgik det, at landbrugets sprøjtemidler ”siver ned i jorden og vandet og optages i vores kroppe, når vi spiser og drikker”.  Dette til trods for, at pesticider som bekendt ikke må kunne sive ned i grundvandet, men skal nedbrydes i de øverste jordlag - ellers bliver de slet ikke godkendt i Danmark.

    Og Hans Aarestrup? Han reagerede øjeblikkeligt skarpt overfor Folketingets Oplysning, som med det samme tog hånd om, ændrede teksten, blandt andet med hjælp fra Miljøstyrelsen, indrømmede at der havde været tale om en ”holdning” hos Oplysningens medarbejder, kort sagt: Lagde sig fladt ned og sagde undskyld!

    Men det er godt nok horribelt, at skoleelever på den måde fyldes med regulær løgn, fordi det lige passer ind i en medarbejders ideologiske felttog.  Og det tjener Hans Aarestrup og dermed Bæredygtigt landbrug til ære, at der blev reageret øjeblikkeligt og håndfast.

    Om jeg er gået hen og blevet Bæredygtig Landbrugs mand? Nej!  Men jeg glæder mig, når nogen tjener landbrugets sag. Der er nemlig nok at tage fat på.

    Landbrug & Fødevarer gør det også godt. Og dér hører jeg fuldt og fast hjemme. Der er tale om en meget stor organisation, som samler alt, hvad der overhovedet hører under landbrug i Danmark, og som derfor naturligvis har mange store udfordringer, helt specielt i den snart lange periode, hvor indtjeningen hos os i første led har været for ringe.

    Jeg anser vores formand, Martin Merrild, for at være særdeles velegnet til varetagelsen af posten. Et dygtigt, resultatorienteret menneske, som er virkelig godt politisk skolet, også gennem tidligere fremtrædende poster som folkevalgt i det kommunale system.  

    Landbrug & Fødevarer rummer mange dygtige personer i sit vidt forgrenede net af opgaver. Når jeg her undtagelsesvis nævner én enkelt person ved navn, skyldes det, at han lige netop rammer på kornet, hvor jeg synes, der er et stort, delvis uopfyldt behov. Nemlig behovet for kant. Direktør Flemming Nør Pedersen taler i klart sprog, når han omtaler mange store mediers dækning af landbruget. Han kalder den både ensidig, dårligt perspektiverende og med skjulte dagsordner. Af pladshensyn tager jeg ikke mere med her. Men hvor jeg glæder mig over det klare sprog, den skærpede retorik. Tak til Flemming Nør!  Behovet herfor er stort. Vi kan ikke slås mod resten af befolkningen, det ved jeg, men vi behøver ikke lægge os ned og vente på at blive kørt over.

    Landbrugets samfundsrolle på Bornholm er stor og velkendt. Øens landbrug hører hjemme i den absolutte elite, både når det gælder lav miljøpåvirkning, altså stor bæredygtighed, høj fødevarekvalitet og dyrevelfærd. Vi har i flere årtier øget vores samlede produktion, med et fortsat lavere input. Vi ligger i lidt af et smørhul med vældig god bonitet, velegnet klima mv. Men naturligvis agerer vi ikke for vores blå øjnes skyld. Vi agerer for at skabe værdi, for at udnytte mulighederne og for at holde øen i bevægelse.

    Endnu kan man møde den stærkt gammeldags indstilling, at der sondres mellem erhverv og landbrug. For mig er det vigtigt, at en landbrugsbedrift indgår og opfattes som en helt naturlig del af erhvervslivet. Det gælder om at fremme firmanavnet, Østre Pilegaard, f.eks., om at skabe en holdindsats på gårdene samt at underbygge virksomhedspræget. Jeg er nemlig fuldstændig sikker på, at virksomhedsbetragtningen letter forståelsen i den øvrige del af befolkningen for, hvad landbrug egentlig er, eller går ud på.

    Men Bornholm er jo ikke særlig stor, godt 600 kvadratkilometer. Og vi ligger temmelig meget for os selv, altså uden naboer. Så vi må tage os selv i kraven, når der skal fremgang til. Og vi må virke sammen, erhvervslivet og det offentlige. Det er Bornholms Landbrug god til. Med de vældig mange interesseberøringsflader, som landbruget har, må vi nødvendigvis have gode relationer til mange sider.

    Det har vi til borgmester Winni Grosbøll, havde vi til kommunaldirektør Laila Kildegaard, som vi ønskede tillykke med direktørposten i Kommunernes Landsforening, har vi til adskillige andre af kommunens medarbejdere, og agter vi at få til Peter Loft, vores nye kommunaldirektør. Tillykke med posten Peter Loft! Jeg synes, det er virkelig flot af kommunen at ansætte en så dygtig og gennem mange år velanskrevet embedsmand, som vores kommunaldirektør. Min fulde respekt for valget.

    Og jeg nød at læse Peter Lofts udtalelser til pressen, som: ” Jeg kan godt lide arbejdet i det politiske system, fordi det i bund og grund går ud på at få kombineret forskelligrettede interesser. Det er en spændende opgave”. Eller: ” Man kan godt se en positiv udvikling på øen. Det synes jeg, det kunne være rigtig spændende at se, om jeg kunne være en del af, og bidrage til positiviteten”.  Eller: ” Jeg kender den statslige administration og dens måde at arbejde på ret indgående samt den tankegang, der ligger bag. Det håber jeg kan være til gavn i mit fremtidige arbejde”. Helt rigtigt!  Held og lykke - og kom meget snart på besøg hos Bornholms Landbrug!

    Mens jeg er ved det samfundsvendte: Landbruget på Bornholm er naturligvis meget afhængigt af, at Rønne Havn fungerer optimalt. Vi finder i det daglige, at den ledes udmærket godt. Og vi ser med stor positiv interesse på projektet med udvidelse af havnen. Det har vi forklaret således: For landbruget vil det direkte betyde, at vi fremtidssikrer forsyningslinjerne mellem det globale og det lokale marked. Landbruget er afhængigt af konkurrencedygtige priser på fragt, og i takt med at tonnagen udvikler sig til stadig større skibe, så vil det alt andet lige medføre, at også de skibe, der leverer forsyninger til det bornholmske landbrug, er af en størrelse, hvor fragtpriserne bliver lavere end ved mindre skibe.

    Derfor er udvidelsen af Rønne Havn et projekt, vi ser meget positivt på. Vi betragter i virkeligheden projektet som rettidig omhu i forhold til den infrastrukturelle og generelle udvikling af Bornholm - og bakker derfor stærkt op om projektet.

    Uddannelse: Desværre et fast tilbagevendende punkt i beretningen. Vi kommer i fællesskab til at gøre en mere resultatorienteret indsats på området. Vi ved alle, at der kommer små årgange fremadrettet. Og vi ved, at i flere erhverv er der allerede mangel på faglærte medarbejdere. Vi ved også, at øen har behov for dygtige unge, der som mål har at blive ejere af veludbyggede landbrug, virksomhedslandbrug. Men hvor er de unge henne?  Hvad skal der til, for at rette op på misæren? 1. Forældrene må tage lidt bedre hånd om de unges uddannelse. 2. Synet på erhvervsuddannelserne skal ændres i en positiv retning. 3. Den udbredte misforståelse, at man med en studentereksamen ikke kan tage en erhvervsuddannelse efterfølgende skal ændres. Hvis punkt 3 skulle være gældende, så kommer der jo alt for mange unge i gymnasiet.

    Det er udmærket, at erhvervspraktikken i 8. klasse er genindført. Dét at komme ud på en praktisk arbejdsplads er et gode. Gæstelærerordningen er også god. Praktikere eller konsulenter fra Kannikegaard ud på skolerne og fortælle. Men er det nok?  Hvad med en praktikpladsgarantiordning?  Jeg forestiller mig, at vi i landbruget garanterer, at der altid er minimum 40 praktikpladser hos os, altså at vi op til den grænse giver en pladsgaranti. Tænk over det.                                                                                                         

        En anden mulighed er, om en art mentor-ordning for forældre burde sættes i værk. Når nu håbefulde unge derhjemme overvejer at tage sig en landbrugsuddannelse, hvordan reageres der da af forældrene?  Har de den tilstrækkelige viden, til at støtte op?  Hvis ikke, så kan de få støtte af mentorordningen.

   Nu til det faglige.

    Hvordan er 2016 så gået for os, der driver landbrug? Tidligt forår, fantastisk god start på driftsåret, markopgaverne kunne løses i et fornuftigt tempo, afgrøderne godt etablerede, ingen udvintring, en god vækstsæson.  En nem høst, som blev drillet lidt af småregn i juli, meget gode udbytter i flere afgrøder, helt overvældende gode i majsen og klart for lave i vårbyggen, mere protein i vores korn, fine vilkår for markarbejdet i efteråret, flotte vintersædsmarker efter en mild vinter.

    Afregningsprisen har været til den fornuftige side, når vi ser på frøproduktion og raps, mens kornprisen er for lav set med en ren planteravlers øjne. Med en meget lav kornpris er der risiko for at nogle af de store lande, Polen f.eks., går ind og producerer nogle af ”vores” højpris-afgrøder. Derfor skal vi husdyrproducenter nok ønske en lidt højere kornpris, da vi jo ofte også har afgrøder til salg.

    For svineproduktionens vedkommende har afregningsprisen i den sidste halvdel af året ligget over prognosen. På et tidspunkt i efteråret blev det meldt ud, at så godt et bytteforhold mellem foder- og kødpris, som vi har nu, skal vi helt tilbage til 2001, for at finde lige så godt.

    Eller sagt på en anden måde: Gennemsnitsproducenten tjener penge nu! Med til det fulde billede hører også, at den ekstra protein i vores korn, som en følge af den fornuftige landbrugspakke, er med til at bedre økonomien.

    Bornholmergriseproduktionen forsøges omlagt, efter ønske fra Coop, således at de ca. 50.000 grise skal have lange haler og fødes af søer, der går løse hele livet. Det er knapt på plads endnu, men spændende bliver det. Ca. 10 pct. af den samlede bornholmske produktion er af denne type.

    Når vi taler vidensdeling inden for svineproduktion, er Bornholm stadig med i front. Flere tiltag på landsplan er vi en del af, og resultaterne på flere parametre rykker i den rette retning. På slagteriet er der kørt på 4-dages-uge i 2½ måned, det er som bekendt en del af den bornholmske aftale. Det er også lykkedes at slagte op i en periode. Særdeles glædeligt.

    De bornholmske mælkeproducenter har grund til at være stolte, sagde formand Kim Larsen på Bornholms Andelsmejeris generalforsamling. Jeg kan kun give ham ret. Der produceres mælk af høj kvalitet ude på gårdene, og den omsættes på mejeriet til højprisprodukter. Flot! Mængden er også øget meget, ca. 9 mio. kg mere årligt end for 3 år siden. Ikke underligt, at der bygges på mejeriet, og helt naturligt, at de glæder sig til mere plads, så det bliver nemmere at håndtere de mange tons ost, der sælges til 35 lande.

    I det øvrige Danmark har afregningsprisen på mælk været helt i bund. På Bornholm blev faldet knap så voldsomt, hvorfor det gik lidt bedre her godt hjulpet på vej af en god grovfoderhøst. Det er dog en betingelse med en stigende mælkepris, hvis der fremadrettet skal være plads til en udvikling af mælkeproduktionen.

    Bornholms Landbrug arbejder meget bredt, når det drejer sig om fødevareproduktion. Vi er overbevidste om, at ved at vi interesserer os for hele paletten, så tilvejebringes der også åbninger til en større produktion. Vi arbejder under mottoet ”både og” og ikke ”enten eller” – når det vel at mærke giver mening.

    Fødevarestrategi for Bornholm – 2025: Bornholm tilbyder Danmarks bedste fødevaremiljø, producerer Danmarks bedste varer og oplevelser, vælger den lokale råvare og produktion, fremtidssikrer gennem mangfoldighed samt søger samarbejde og partnerskaber.

    Det er den overordnede målsætning, som gerne skulle være medvirkende til at øge omsætningen af bornholmske produkter på øen med 30 pct., sikre minimum 40 pct. lokale råvarer i Kommunens gryder, samt styrke tilgængeligheden og synligheden af lokale varer i hele værdikæden.

    Så vidt strategien og målsætningen. Men hvordan virker det så i realiteten?  Fødevarerådgivningen på Kannikegaard har igennem det seneste 1½ år været i kontakt med over 60 virksomheder eller personer, som ønsker at gå nye veje. Det er et mix af små og store virksomheder, iværksættere og veletablerede, økologer og konventionelle. Der bliver tænkt nye tanker på kryds og tværs. Langt flere end de fleste af jer nok forestiller sig.

    Mindre arealer med havefrø, f.eks. purløg, gulerødder, morgenfruer, og radisser kender vi til, men hvad med medicinsk cannabis til sundhedssystemet i Danmark?  Vi skal turde gå nye veje samtidig med, at der skal være økonomisk bund i det.

    Jeg vi her benytte lejligheden til at takke borgmester Winni Grosbøll, og formand for Gourmet Bornholm, Jens Borup for det gode samarbejde. Lige så stor en tak skal lyde til de medarbejdere, der sidder med opgaverne i det daglige.

    Rådgivningen på Kannikegaard: Det er velkendt, at vores konsulenter henter en stor del af deres nye viden på Landscentret, som i dag hedder SEGES. Det udgør en vidensbank, som knap har fungeret godt nok. Det er der taget hånd om, brugerne har fået en helt anderledes indflydelse, herunder hånd i hanke med finansieringen. I Bornholms Landbrug hilser vi denne strømlining og ikke mindst effektivisering velkommen, og vi vil forsøge at arbejde tæt sammen med SEGES.

    Vi har et virkelig godt hold rådgivere på Kannikegaard. Tak til alle jer, med Thomas Bay i spidsen for den store indsats i hverdagen. Når jeg færdes på Kannikegaard fornemmer jeg tydelig at I, i lige så høj grad som os landmænd går maximalt op i opgaven. Tak for det. Alle er I klar over, at fremtiden indeholder behov for endnu mere specialiseret viden. Bedrifterne bliver større og større, den enkelte konsulent står overfor en voksende mængde nødvendig viden, og når vores landbrugsvirksomheder skal kunne konkurrere på det lokale og globale marked, er det ofte det marginale, der gør udslaget i relation til god, henholdsvis mindre god økonomi.

    Vi i ledelsen er ikke ét sekund i tvivl om, at et lokalt funderet rådgivningshus som Kannikegaard er værdifuldt for os bornholmske fødevareproducenter og landmænd. Der skal en fællesskabsfølelse til og rådgiverne skal have Bornholm inde under huden. Når vi på den baggrund alligevel har indgået partnerskabsaftaler med andre, gøres det netop for at styrke Kannikegaards stilling. Gøre den stærkere.

    Vi har indgået en aftale med Gefion på Sjælland som går begge veje og drejer sig om specialviden. På kvægområdet er vi med i Kvægrådgivning Danmark, som afløser vores hidtidige egen rådgiver. Et samarbejde med Rønne Ejendomshandel har også set dagens lys, og som sidste skud på stammen sikrer en samarbejdsaftale med Bornholms Revision, at vi indenfor vore respektive virksomheder sidder med opdateret viden, som kommer vores kunder til gavn.

    ”Politisk interessevaretagelse” betales som bekendt gennem kontingentet. Jeg giver det lige et par ord med på vejen. Foruden bestyrelsesarbejdet gennemføres en lang række af opgaver, tiltag mv. Herigennem forsøger vi konstant at pleje erhvervets interesser. Det være sig via personlige relationer, møder med andre organisationer, hvor vi ikke sidder med hænderne i skødet, via pressen, via events – og stikordet er vedholdende. En vedholdende indsats.

    Events som ”Køer på Græs”, Folkemødet og Åbent landbrug er nogle af de store, hvor mange mennesker – i høj grad udenfor vores egen kreds  -  møder op. Det danner en god baggrund for at fortælle om vores indsats og situation. Bornholm rider i disse år på en behagelig bølge af positiv omtale. Der skal øen helst befinde sig så længe som muligt. Og der skal vi i landbruget naturligvis høste vores del.

    Bestyrelsen vil gerne takke de landmænd, der i 2016 har været med til at promovere Bornholms Landbrug på de forskellige events og i særdeleshed takke familien på Smørjeppegaard for at være værter for ”Køer på Græs”. Også Simon og Esben Holm på Borndal med familier får vores tak for at være vært for Åbent Landbrug. Begge arrangementer trak langt mere end 1000 deltagere. Fælles for disse arrangementer er også, at 4H og Bornholms Landboungdom er meget behjælpelige og aktive. Tak for jeres hjælp gennem året.

    Og slutteligt vedrørende Kannikegaard: Bornholms Landbrug er deltager i mange projekter, her nævner jeg lidt i flæng: Støttet af Erhvervsstyrelsens Landsdistriktspulje er vi projektleder, når det gælder om at skabe yderlig forretning for landmænd og fiskere. Miljø- og Fødevarestyrelsen støtter med midler et samarbejde med Gaarden i Melsted. Vi har i samarbejde med LAG Bornholm og Thorkil Boisen søgt midler til et projekt, der skal skabe bedre vilkår for afsætningen af fisk leveret af kystfiskere. Får vi midlerne kommer vi til at arbejde tæt sammen med Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening. Vi har i samarbejde med Teknologisk Institut og Danish Crown søgt midler til et projekt, hvor der skal skaffes viden til veje om lokalt fremstillede proteiner i svinefoder, og ikke mindst om der er økonomi i noget sådant. Vi samarbejder med Hans Rømer Skolen, for at få eleverne knyttet mere til erhvervslivet. Vi samarbejder med Campus om oplæringen af flygtninge og indvandrere i landbrug. Dette kun en del af det. Der fører mig videre til endnu et spørgsmål til jer. Nærmer sig tiden, hvor Bornholms Landbrug skal ændre navn til Bornholms Landbrug og Fødevarer?

    Det siger sig selv, at landbrugets ageren og bosætningen ude i det åbne land øver stor indflydelse på, hvordan netop det åbne land opleves af byboer og udenøs gæster. Og naturligvis ønsker flest mulige at opleve et Bornholm, som ser indbydende, rart og ordentligt ud. Ligeså selvfølgeligt er det, at alle fornuftige personer accepterer, at ude hos os udgør avlsjorden en væsentlig bestanddel af øens landbrugsvirksomheder – så der bestilles noget i perioder på jorden.

    Selv har jeg talrige gange set, hvordan gæster ude i landbrugslandet tilsyneladende med interesse følger vores arbejde. Der fotograferes livligt, når f.eks. mejetærskeren tømmer i kornvognen, eller når den store vendeplov - netop vender. Og er lejligheden der, spørger gæsterne ofte deltagende til virket på marken, i øvrigt ofte med fine spørgsmål.

    Så det er jo godt nok – eller er det? Prøv at køre en tur ud over øen og tag dine lidt kritiske briller på. Da vil du desværre opleve og det gør gæsterne jo også. Der er visse steder simpelthen ikke den almindelige fornuftige orden, som der burde være. Det må vi kunne gøre bedre. Bornholm var netop engang kendt for virkelig at fremtræde ordentligt. ”Kalket inden Pinse”, som det hed, og begrebet indeholdt meget mere end lige at kalke. Eksempelvis kommer en passende beplantning straks ind i billedet og det gør helt nødvendige nedrivninger af overflødige bygninger også.

    Så vidt lokale stof.

    Uanset hvordan vi vender og drejer det, er det helt åbenlyst, at vi lever i en urolig tid. Årsagerne er mange. For mig er én af årsagerne ganske klar. Den såkaldte politiske elite har været og er fortsat tonedøv og ude af takt med store dele af befolkningerne i Europa. Også derfor tales der meget om de kommende valg i Holland, Frankrig og Tyskland.

    Protesterne er mange. Og EU er ofte mål for vreden. Nu behøver det jo ikke at gå så galt, men i yderste konsekvens kan resultatet blive, at flere lande melder sig ud, ligesom England gør. Det vil få fundamentet under samarbejdet i Europa til at vakle, hvilket i givet fald vil være uhørt risikabelt for et lille land som Danmark.

    Derfor gælder det om at skabe løsninger. Der skal konstant fokus på at nedbringe overimplementeringer,  søge nye samarbejdspartnere nu hvor England som en af de helt vigtige forsvinder, presse på for så liberal en landbrugspolitik som muligt, forsvare frihandel og bekæmpe protektionisme. Landbrugspolitikken fylder meget i Bruxelles, derfor må det have absolut første prioritet.

    Når vi i Danmark er blevet et velstående land, skyldes dette i høj grad, at vi er et dygtigt handelsfolk. Frihandel har betydet, at vi gennem rigtig mange år har haft store overskud på vores handelsbalance, vores virksomheder har konstant forbedret deres indsats – med andre ord er blevet dygtigere, arbejdsproduktiviteten er blevet skubbet den rette vej i eksportindustrien, i 2014 nåede vores eksport af varer og tjenesteydelser op på 53 pct. af bruttonationalproduktet. Da et lands velstand afhænger af, at landets samlede ressourcer bruges så effektivt som muligt, siger det sig selv, at her er vi inde ved nerven.

    At USA's præsident, Donald Trump, står for en klar protektionistisk linje, nævner jeg kun som en understregning af alvoren i forhold til angrebene på frihandlen. Og i flere lande i EU – selv i kredse her i landet – udtrykkes der sympati for voksende protektionisme.  

Dette med, at USA har fået en ny præsident er set med landmandsøjne ikke så ringe endda. Dollaren har ligget stabilt omkring de 7 kroner, og da mange landbrugsvarer sælges i dollar, ser det fornuftigt ud. Donald Trump har brudt en række store handelsaftaler, hvilket har givet mulighed for nye markeder for danske fødevarer. Vi har i mindre grad oplevet den omvendte situation i forhold til, da Putin angreb Ukraine. ”En omvendt Putin kunne Trump kaldes”!  På den lange bane er det dog ABSOLUT frihandel og et indre marked der fungerer, som vi landmænd ønsker os.

   Tilbage til det nationale stof.

    Jeg havde ellers ikke tænkt mig at sige noget om økologi i år, men det fik nogle mig så til. Økologien der for flere produkters vedkommende udgør en niche, kan så længe den holdes på dét niveau, være en god forretning for producenterne. Hvilket er dem velundt. Derfor bør den naturligvis være markedsdrevet. Undlad helt at profilere økologien på den konventionelle produktions bekostning. Den konventionelle er som bekendt akkurat lige så god som den økologiske og omvendt.  Der er jo tale om et rent holdningsspørgsmål. Jeg erindrer f.eks. ikke nogensinde at have oplevet, at vi svineproducenter profilerer os på bekostning af mælkeproducenterne. Selvfølgelig ikke. Vi hører jo hjemme sammen. Tilsvarende hører økologerne naturligvis hjemme sammen med os konventionelle. Og sådan skal det være.

    Politisk har landbruget haft et godt år i 2016. Først fik vi den yderst fornuftige landbrugs- og fødevarepakke, hvor nogle af delene naturligvis er implementerede. De stærkt forhadte ekstra randzoner er fjernet, første del af den ekstra gødningstilførsel er tilladt, anden del kommer nu til foråret, vi går fra 1.4 DE til 1.7 DE for slagtesvins vedkommende pr. ha. i efteråret. Det sidste har stor betydning her på øen! Ganske som afviklingen af PSO-afgiften over 5 år fra i år til 2022 har. Den er en voldsom økonomisk belastning for alle os, som ikke kan vælte den over på kunderne. Og så er det fordelagtigt, at et bredt forlig står bag.

    Jeg hører jævnligt, at dette med at 2016 blev et politisk gunstigt år for landbruget da også bare skulle mangle. Derfor er det dejligt at opleve, at der også kan leveres fornuftige løsninger vedrørende landbruget af politikere på Christiansborg. Alt for ofte er der imidlertid en løs omgang med sandheden eller realiteterne hos visse politikere og i dele af pressen. Egentlig skulle man tro, det var det mest spændende at anvende så megen reel viden som muligt. Men tror man sådan, er man naiv! For visse politikere og for visse journalister er fakta totalt uinteressant. Det drejer sig om deres eget ideologiske felttog. Ellers var det ikke kommet så vidt med fordrejninger i landbruget, f.eks. i Danmarks Radio. Eller tænk lige på Berlingskes felttog mod den gennemfornuftige landbrugspakke.

    Når de falske oplysninger rammer os så hårdt, hænger det dels sammen med, at vi er så få udøvere, dels at vi i hele vores færd konstant anvender den bedst tilgængelige viden. Hentet på verdensplan, suppleret med forskning og forsøg. Kravene til os er viden, viden, viden plus omstillingsparathed.  Når vi så i stedet møder pseudovidenskab og fordrejninger mobiliseret som politiske våben, hvor fakta er ikke eksisterende, men hvor der lefles for en gruppe mennesker, som FØLER noget er rigtigt i stedet for at vide, hvordan det hænger sammen. Da er det godt nok frustrerende.

    Jeg har sagt det før og kan ikke sige det bedre end: Når nu landbruget i høj grad er med til at skabe den grundlæggende økonomi for samfundets eksistens, altså velstand og velfærd, så rimer det jo ikke med angrebene. Vi har ikke behov for tak. Men vi har et reelt problem med den respektløshed, der udvises overfor erhvervet.

    Afslutning. Her vil jeg gerne takke bestyrelsen for et godt samvirke. Vi har en virkelig aktiv bestyrelse, og I er gode til at få sagt til, så det ikke kan misforstås. Vi anvender klart sprog, hvilket passer fint til min facon. Og så leverer I samtidig godt humør. Jeg nyder at arbejde sammen med jer!

    Jeg håber på, at 2017 vil fastholde og udbygge den afgørende forståelse for et erhvervsvenligt klima på Bornholm. Det er ikke så ringe, men det kan sagtens blive bedre. Vi er jo ikke så mange spillere her på øen, så det burde være helt indlysende for os alle, at erhvervsklimaet skal være i top.

    Og på det mere overordnede plan? Det afgiftstyranni, hvis hovedformål er at fylde penge i det offentliges kasser, og som har til resultat, at væksten i Danmark bremses, bør reduceres drastisk. Som eksempler nævner jeg pesticidafgiften og tinglysningsafgiften. Og så siger det sig selv, at jeg håber det resterende indhold i landbrugs-og fødevarepakken rulles korrekt ud. Det drejer sig om en gennemfornuftig løsning, som vil gavne os i mange år.

    Til allersidst: Husk nu, at hele landmandslivet ikke er produktion, effektivitet og eksport. Gør plads til kultur, livsindstilling og holdninger i jeres familieliv. Vi besidder mange friheds- og selvstændighedstanker i landbruget. Hjælp til med at de gror. Lad dem være en stærk part af jeres værdisæt.

    Tak for ordet!

 

 

Lars-Ole Hjorth-Larsen

            Brogaard