Søg Vis menu

Business check

23. aug 2017

Fraktilanalysen kan spotte virksomhedens økonomiske potentialer og skal afspejle virksomhedens strategi

v/ virksomhedsrådgiver Klaus H. Petersen

Mælkeproduktionen i Danmark havde røde tal på bundlinjen i 2016 – men ikke på Bornholm!

I regnskabsåret 2016 opnåede konventionelle mælkeproducenter, med stor race i malkestald, flotte resultater i primærproduktionen her på Bornholm. Det samlede resultat på 1.205 kr./årsko på Bornholm ligger væsentligt over det øvrige Danmark, med et gennemsnit på –2.317 kr./årsko. Det resulterer i, at det bornholmske resultat på driftsgrenen mælkeproduktion, stor race i malkestald ligger blandt de 5 % bedste på landsplan.

Figuren viser en fraktilanalyse, der i hver linje viser spredningen for den aktuelle post og tager udgangspunkt i tal fra hele Danmark. Med rødt er gennemsnitstal for den bornholmske konventionelle mælkeproduktion markeret. Tallene må tages med lidt forbehold, idet datagrundlaget er spinkelt.

Kornproduktion i 2016 var middelmådig og præget af hård international konkurrence

I regnskabsåret 2016 opnåede konventionelle bornholmske planteavlere på lerjord kun gode udbytter i vinterrapsen. Kornhøsten var kun middelmådig i sammenligning med det øvrige Danmark. Fremstillingsprisen lå på 145 kr./hkg korn, hvilket var langt over markedsprisen. Ifølge kapitelstaksterne, blev hvede i 2016 handlet til 102,46 kr., svarende til et fald på 10,12 kr. i forhold til 2015. For fjerde år i træk var der rekordhøst på verdensplan, ifølge International Grains Council. Det øgede udbud har ikke været mødt af en tilsvarende efterspørgsel, og har dermed været medvirkende til den lave prissætning.

Figuren viser en fraktilanalyse, der i hver linje viser spredningen for den aktuelle post og tager udgangspunkt i tal fra hele Danmark. Med rødt er gennemsnitstal for den bornholmske konventionelle planteavl markeret.

Slagtesvineproducenterne leverede flotte regnskaber i 2016

I regnskabsåret 2016 opnåede konventionelle slagtesvineproducenter gode resultater i primærproduktionen her på Bornholm. Det samlede resultat på 52,5 kr/svin ligger væsentligt over det øvrige Danmark, med et gennemsnit på 30,7 kr/svin. Det flotte resultat skyldes primært stor fokus på fodereffektivitet samt højere slagtekvalitet og dermed bedre afregning. Et bevis på en effektiv og kvalitetsbevidst produktion.

Figuren viser en fraktilanalyse, der i hver linje viser spredningen for den aktuelle post og tager udgangspunkt i tal fra hele Danmark. Med rødt er gennemsnitstal for de bornholmske slagtesvineproducenter for bedrifter med mere end 12.000 producerede slagtesvin markeret. Tallene må tages med lidt forbehold, idet datagrundlaget er spinkelt.

Smågriseproducenterne opnåede i 2016 en høj indtjening

I regnskabsåret 2016 opnåede smågriseproducenterne på Bornholm et flot resultat sammenlignet med det øvrige Danmark, hvilket placerer Bornholm i sin helhed blandt de 33 % bedste målt på esultat pr. årsso. Analysen viser, at bruttoudbyttet pr. so er mere end 1.000 kr højere på Bornholm, hvilket primært skyldes en bedre effektivitet og egenproduktion af avlsdyr. Både stykomkostninger, kapacitets– samt kapitalomkostninger er nemlig højere på Bornholm.

Figuren viser en fraktilanalyse, der i hver linje viser spredningen for den aktuelle post og tager udgangspunkt i tal fra hele Danmark.

Med rødt er gennemsnitstal for de bornholmske smågriseproducenter med sohold under 750 årssøer markeret. Tallene må tages med lidt forbehold, idet datagrundlaget er spinkelt.

Fraktilanalysen kan spotte virksomhedens økonomiske potentialer og skal afspejle virksomhedens strategi.

Hvis du gerne vil have udarbejdet en fraktilanalyse for din bedrift eller udarbejdet en strategi, så kontakt virksomhedsrådgiver Klaus Petersen, tlf. 5690 7843.