Søg Vis menu

Dialogmøde om økologi på Folkemødet

7. jun 2017

Landbrug & Fødevarer inviterer til økologisk morgenmøde fredag på Folkemødet

Landbrug & Fødevarer er traditionen tro at finde på årets Folkemøde. Standen er ligeledes den vanlige, nemlig F1 ved P-pladsen ved Allinge Røgeri.

Der er arrangeret flere events på standen, og fredag morgen kl. 9.00-10.00 inviteres til økologisk morgenmøde, hvor man kan høre om, hvad der foregår på økologiområdet i Landbrug & Fødevarer, og hvor man kan give sit input til, i hvilken retning økologien skal udvikle sig, og til hvordan vi kan blive endnu bedre til at varetage medlemmernes interesser i forhold til den økologiske produktion.

På morgenmødet kan du

  • Få en dejlig økologisk morgenmad i VIP-teltet
  • Møde formanden for Landbrug & Fødevarers økologisekrion, Hans Erik Jørgensen, og viceformand i Landbrug & Fødevarer, Lone Andersen
  • Høre om økologisektionens 10-punktsplan for økologiens videre udvikling og meget mere
  • Give din mening til kende om, hvad vi kan gøre for medlemmerne og for økologien  i Danmark

Fra Bornholms Landbrug deltager også formanden Lars-Ole Hjorth-Larsen.

Hvis man ønsker at deltage i morgenmaden, bedes man tilmelde sig på le@bornholmslandbrug.dk senest onsdag den 14. juni.

Se Landbrug & Fødevarers invitation her.