Søg Vis menu

En pakke, der virker

25. nov 2016

De bornholmske planteavlere har nu høstet den første afgrøde, efter at landbrugspakken trådte i kraft

Af Ole Harild, afdelingsleder for Planterådgivningen, Bornholms Landbrug

Et af elementerne i landbrugspakken var et opgør med mange års undergødskning af de danske afgrøder. Til høsten 2016 blev 2/3 af undergødskningen fjernet, og til høsten 2017 bliver den sidste 1/3 fjernet. Det betyder, at planterne nu får den gødning, som det kan betale sig at tilføre = normtilførsel. Normtilførslen bliver beregnet hvert år af SEGES og er et resultat af en masse forsøg med varierende gødningstilførsel i hele landet. Forsøg, vi også indimellem har på Bornholm.

Den øgede tilførsel af gødning har betydet, at proteinindholdet i det bornholmske korn er steget ca. 1,5 procentpoint fra mellem 7,5 og 8 procent i de foregående år til lidt over 9,0 procent i år. Det betyder, at de bornholmske svineproducenter skal indkøbe væsentligt mindre sojaskrå i år, end de har gjort i de foregående år.

Før vi giver hele æren til den øgede kvælstoftilførsel, skal man huske på, at også vejret har en stor betydning for proteinindholdet i kornet. Meget sol giver et højere proteinindhold men slet ikke i den størrelsesorden, der her er tale om.

Der er mere at glæde sig til i de kommende år. For det første får vi den sidste 1/3 af normreduktionen fjernet i år, men derudover vil vi i de kommende år se sortsforædlerne fremavle sorter, der giver et endnu højere proteinindhold. Som det har været i de sidste mange år med lavt kvælstofniveau, har forædlerne fremavlet sorter, der kunne give et højt udbytte på trods af lavt kvælstofniveau. Det har så kostet på proteinindholdet, for man kan ikke få begge dele, når der ikke er gødning nok. Nu er der nok kvælstof i jorden, til at man både kan forædle på udbytte og også på proteinindhold. Derfor vil vi i de kommende år se nye sorter, der både løfter udbyttet men også har et højere proteinindhold.

Nogle vil indvende, at den øgede kvælstoftilførsel til markerne giver en øget udledning til vandet. Til det kan jeg kun sige, at det bliver en meget begrænset øget udledning. Der har i mange år været en stor uenighed imellem de danske forskere og landbruget omkring hvor stor en del af det øgede kvælstof, der faktisk udledes. De danske forskere mener, at der udvaskes en lige stor del af tilført kvælstof uanset, om der tildeles lidt eller meget. De danske landmænd mener, ligesom svenske myndigheder, at der kun udledes ganske lidt af det ekstra kvælstof, så længe man ikke tildeler mere end det niveau, som afgrøderne kan optage. Når planterne ikke kan optage mere, vil der være en stor udvaskning. Det er årsagen til, at der aldrig har været begrænsninger på tildelingen af kvælstof i Sverige. De svenske myndigheder mener, at landmanden nok ikke tildeler mere, end hvad der kan betale sig. Dette niveau svarer nøje til den danske normtilførsel.

Forbruget af handelsgødning i Danmark er blevet halveret siden midten af 1980’erne, så selv med det ekstra gødning er vi stadig langt under det niveau, vi lå på dengang.

Overordnet set, kan vi glæde os over, at vores politikere har lyttet til de gode argumenter fra forskere og landbruget og givet os mulighed for at dyrke korn af en ordentlig kvalitet. Det betyder, at der ikke skal dyrkes så mange sojabønner andre steder i verden, hvor man ikke går så meget op i bæredygtig produktion som her i Danmark.