Søg Vis menu

Fakta om økologi

10. nov 2017

v/ planterådgiver Ole Harild

Der har på det seneste været skrevet mange læserbreve om landbruget på Bornholm og om scenariet, at hele det bornholmske landbrug blev økologisk. Desværre er læserbrevene ofte behæftet med fejl og misforståelser.

Når talen falder på økologi, glemmer mange, at det almindelige klimavenlige landbrug er udviklet på grund af samfundets krav om forsyningsstabilitet, høj kvalitet og lav pris på fødevarer. Jeg kalder det almindelige landbrug for klimavenligt, fordi der faktisk udledes mere CO2 og afsættes et større klimaaftryk i økologisk jordbrug – primært som følge af de lave udbytter (økologien som helhed præsterer cirka det halve udbytte i forhold til det klimavenlige almindelige landbrug), som kræver et større areal, der skal pløjes, harves og passes.

Hvis vi siger nej tak til de moderne hjælpemidler, der findes i landbrugsproduktionen, siger vi samtidig nej tak til de ovenfor nævnte krav. For landmanden svarer det lidt til, at man sagde til håndværkeren, at han ikke måtte bruge el-værktøj længere. Som eksempel kan nævnes vores rapsolieproducent, der jo producerer kvalitetsolie af bornholmsk dyrket raps. Vores dygtige økologer har i tre år prøvet at dyrke raps til oliefabrikken. Kun i 2017 er der blevet noget at høste, og udbyttet ligger på under det halve af, hvad andre landmænd kan præstere. Det skyldes massive angreb af skadedyr og voldsomt ukrudtstryk i de økologiske rapsmarker, skadegørere, man som økolog ikke gøre så meget ved, man må bare høste hvad der bliver.

Ingen i landbruget ønsker et 100 pct. økologisk Bornholm– heller ikke de økologiske landmænd. I øjeblikket har de en ok økonomi på deres bedrifter, men det skyldes kun, at de kan oppebære en relativt høj pris for deres produkter. Hvis der kommer flere på banen, end der er afsætning for, vil prisen falde, og økonomien i økologien vil forsvinde. Det prøvede vi sidst midt i 1990`erne, hvor der var flere, der omlagde til økologi. Resultatet var, at en meget stor del af afgrøderne blev solgt til almindelige priser, og det blev en dyr fornøjelse for mange økologer.

Hvis man forestillede sig hele det bornholmske landbrug omlagt til økologi, ville konsekvenserne bl.a. være:

  • Lavere afledt beskæftigelse som følge af lavere udbytte
  • Øget import til øen som følge af, at visse afgrøder ville kunne dyrkes
  • Ingen halm til vores halmvarmeværker – dyrene vil lægge beslag på, hvad der kan produceres
  • Langsom udpining af jorden – næringsstoffer vil blive en mangelvare
  • Økonomi – kan de producerede varer sælges til den dobbelte pris?

Til fortalerne for økologi vil jeg bare sige, at de skylder sig selv og os andre at være mere nuancerede og lade være med at tale økologien op, hvor den slet ikke hører hjemme. Vi skal lade økologien udvikle sig i det tempo, som afsætningen sætter. Det tjener os alle på Bornholm bedst.