Søg Vis menu

Husk at du skal ansøge om folkepension!

24. okt 2016

Ved Jens Martin Bach

Ansøgning om folkepension – intet automatisk. Det skal ske på www.borger.dk

Når vi nærmer os pensionsalderen udsender Udbetaling Danmark informationsmateriale om mulighederne for ansøgning om folkepension. Opstart med folkepension sker kun efter din ansøgning – altså efter ansøgning på borger.dk.

Hvis dine indkomstforhold gør, at du ikke er berettiget til hele eller en del af grundbeløbet kan du ansøge om opsat pension.  Det betyder at du i en periode frasiger dig din folkepension, mod at du modsat får en lidt højere folkepension når du så igen søger opstart af folkepension. For at opnå ret til ”opsat pension” kræves at du minimum arbejder 750 timer pr. år. Der kan maksimalt søges opsat pension i 10 år.

Ansøgning om folkepension sker udelukkende via borger.dk. For at sikre dig den korrekte folkepension fra starten beder Udbetaling Danmark om svar på dit forventede overskud i din virksomhed, hvilken beskatningsform du anvender, samt om der sker udbetalinger af private pensioner. Du skal også afgive indkomstoplysninger for ægtefælle eller samlever.

 

Bornholms Landbrugs økonomikonsulenter hjælper dig gerne med denne ansøgning samt kontrol af efterregulering af pensionen der sker i det efterfølgende år når selvangivelsen er indberettet.