Søg Vis menu

Opfølgningskursus til sprøjtecertifikat og sprøjtebevis

30. okt 2017

Så starter en ny runde opfølgningskurser!

Efter en pause i afholdelsen af opfølgningskurser sidste vinter er planterådgivningen nu klar til at tage imod den store årgang opfølgningskursister!

Datoerne for vinterens opfølgningskurser er:

  • Torsdag den 2. november
  • Onsdag den 15. november
  • Tirsdag den 28. november
  • Torsdag den 7. december
  • Onsdag den 10. januar
  • Tirsdag den 23. januar
  • Onsdag den 7. februar

Siden sidst er autorisationsordningen kommet til, og dermed må man hverken sprøjte eller købe sprøjtemidler, hvis ikke man har en opdateret uddannelse (sprøjtecertifikat/-bevis eller opfølgningskursus, der er taget for max. 4 år siden).

Som de seneste år afholder vi kurserne i samarbejde med Roskilde Tekniske Skole. Der vil være et AMU-gebyr på 108 kr. for deltagere i AMU-målgruppen. Hvis man har en videregående uddannelse, der ikke er forældet, er man ikke i AMU-målgruppen. En uddannelse anses i AMU-regi som forældet, hvis man ikke har benyttet den inden for de seneste 5 år. Der tildeles ikke taxametertilskud til kursister, der ikke er i AMU-målgruppen, og de skal derfor selv betale de fulde omkostninger for kurset. Disse beløber sig pt. til godt 800 kr. Det skal bemærkes, at man selv ved tilmeldingen har pligt til at oplyse, om man har en videregående uddannelse. Udover AMU-gebyret vil der være udgifter til forplejning og kursusmaterialer.

Der vil være mulighed for at søge VEU-godtgørelse (for tabt arbejdsfortjeneste) efter gældende regler for de, der er i AMU-målgruppen. VEU-godtgørelsen udgør ca. 670 kr. pr. dag.

Kurserne foregår på Kannikegaard med start kl. 9.00 og afsluttes kl. 16.30.

Der er tilmelding på efteruddannelse.dk eller til Lisbeth Exsteen på 5690 7872 eller på mail le@bornholmslandbrug.dk.