Søg Vis menu

Tæt på tilfredsstillende indtjening for bornholmske mælkeproducenter i 2016

21. jul 2017

Ved økonomirådgiver Henry Jespersen.

De bornholmske mælkeproducenter har i 2016 haft et OK år sammenlignet med mælkeproducenter i RestDanmark. Jeg har med nedenævnte tal fra mine analyser kigget på, hvordan det hele ender.

Først total-tallene. De er baseret på 18 bornholmske mælkeproducenters regnskaber og 986 fra RestDanmark. Analysetallene er tilpasset, så grupperne ligner hinanden. Dvs. ca. 145 ha dyrket areal i alt og ca. 150 årskøer.

I tabellen fremgår total tal fra deres økonomi:

Økonomi i mælkeproduktion

Totaler

 

Bornholm

Danmark

antal Ha

146

139

antal køer

147

149

antal regnskaber

18

986

kg mælk pr ko

9.722

9.863

mælkepris

2,44

2,14

     
 

1.000 kr

1.000 kr

bruttoudbytte, mælk

3.528

3.221

bruttoudbytte, andet

1.784

1.685

variable enhedsomkostninger

-2.642

-2.741

Dækningsbidrag

2.670

2.165

kapacitetsomkostninger

-1.667

-1.465

afskrivninger

-614

-549

resultat primær drift

389

151

EU

455

422

resultat før finansiering

844

573

Finansiering

-593

-710

resultat efter finansiering

251

-137

private indtægter

204

236

reguleringer

38

11

resultat før regulering og skat

493

110

tilbageførsel afskrivninger, mv

593

519

privat udtræk, skat, pension

-377

-345

selvfinansiering

709

284

forskydninger besætning og beholdning

-27

-93

Tekniske investeringer

-521

-608

Likviditetsoverskud

161

-417

 

Det ses, at de bornholmske producenter realiserer 500.000 kr mere i dækningsbidrag. Det er kombination af den højere mælkepris på Bornholm og lavere variable omkostninger.

Den bornholmske mælkeydelse er på niveau med den RestDanske.

 

De kontante kapacitetsomkostninger er 200.000 kr højere. Altså er en del af den bedre indtjening sat til her.

EU tilskud nogenlunde ens.

De bornholmske finansieringsomkostninger 120.000 kr lavere.

Det bornholmske resultat ”resultat før regulering og skat” bliver på 493.000 kr, eller 383.000 kr bedre end landsgennemsnit.

 

Tilbageføres afskrivninger og fradrages skat og privatforbrug, får jeg den likviditetsorienterede indtjening ”Selvfinansiering” på 709.000 kr for de bornholmske producenter. Landsgennemsnittet er her kun på 284.000 kr. En markant afvigelse.

Selvfinansieringen kan betegnes som tilfredsstillende.

 

Hvor kommer forskellene fra?

Af nedenstående skema for grovfoder opgjort pr ha, kan vi udlede nogle forskelle:

Økonomi i mælkeproduktion

Grovfoder

 

Bornholm

Danmark

antal Ha grovfoder

114

108

antal køer

195

172

antal regnskaber

17

592

udbytte majs

13.200

11.100

udbytte græs

7.300

8.400

     
 

pr ha

pr ha

bruttoudbytte

10.632

10.545

variable enhedsomkostninger

-2.259

-2.451

Dækningsbidrag

8.373

8.094

     

energi

-402

-368

maskinstation

-3.918

-3.568

vedligehold

-929

-814

lønninger

-1.553

-1.271

andre kapacitetsomkostninger

-588

-703

kapacitetsomkostninger

-7.390

-6.724

     

afskrivninger

-1.165

-944

Leje og forpagtning

-922

-1.211

afkoblet støtte

3.355

3.307

rente af bunden kapital

-2.589

-3.106

kapitalomkostninger

-1.321

-1.954

     

Årets resultat pr ha grovfoder

-338

-584

     

 

Grovfoderudbytter er som gennemsnit realiseret højere på Bornholm, særligt i majs med 2.000 FE/ha mere. Græs er dog 1.000 FE/ha lavere på Bornholm. Dækningsbidraget realiseres på niveau med det danske.

Omkostningen til maskinstation er 400 kr højere pr ha. Som omtalt tidligere år er det ikke fordi omkostninger til egne maskiner på Bornholm er mindre. Tvært imod. Vedligeholdelsen er lidt højere. Arbejdsforbruget er 300 kr højere. Afskrivninger på markmaskiner er 200 kr højere pr ha. Til gengæld er forpagtninger og rente af bundet kapital lavere.

På bundlinjen pr ha er den bornholmske producent nogenlunde stillet som for RestDanmark.

For mælkeproduktionen er der også lidt afvigelser. Her opstillet som tal pr ko:

Økonomi i mælkeproduktion

Køer

 

Bornholm

Danmark

antal Ha grovfoder

114

108

antal køer

195

172

antal regnskaber

17

592

kg mælk pr ko

9.916

10.199

mælkepris

2,46

2,15

     
 

pr ko

pr ko

bruttoudbytte, mælk

24.372

21.962

bruttoudbytte, kødsalg

2.704

2.900

variable enhedsomkostninger

-16.033

-16.351

Dækningsbidrag

11.043

8.511

     

energi

-659

-740

maskinstation

-178

-91

vedligehold

-1.336

-1.322

arbejdsomkostninger

-4.616

-4.220

andre kapacitetsomkostninger

-990

-1.037

kapacitetsomkostninger

-7.779

-7.410

     

afskrivninger

-2.883

-2.607

Leje og forpagtning

-105

-113

afkoblet støtte

 

10

rente af bunden kapital

-1.201

-1.314

kapitalomkostninger

-4.189

-4.024

     

Årets resultat

-925

-2.923

 

Mælkeprisen er 30 ører højere på Bornholm. Mælkeydelsen er en anelse lavere på Bornholms end som i RestDanmark. Dækningsbidraget bliver således 2.500 kr højere på Bornholm.

For køerne er kapacitetsomkostninger en anelse højere. Arbejdsomkostninger er højere.

Kapitalomkostninger er nogenlunde ens.

Bundlinjen udtrykt som resultat pr ko er dermed klart bedre på Bornholm. Om end den er negativ – alt indregnet.

 

En konklusion:

Af en bedre indtjening i kerneproduktion – mælkeproduktionen – går en lille tabt i højere kapacitetsomkostninger i mælkeproduktionen.

Den samlede og totale økonomiske bundlinje er en del bedre på Bornholm end i RestDanmark. På totalniveau er selvfinansieringen 425.000 kr bedre på Bornholm. Denne indtjening betegnes som tilfredsstillende.