Søg Vis menu

Erfagruppe

Erfagruppe for de helt unge planteavlere

Der har været efterspørgsel på en erfagruppe for de helt unge planteavlere. En gruppe, hvor de unge kan dele erfaringer med jævnaldrende på samme niveau. Derfor har vi i Bornholms LandboUngdom, i samarbejde med Bornholms Landbrug, startet en erfagruppe op, for de helt unge planteavlere som gerne vil mere i dybden med planteavlen.

Den ansvarlige for erfagruppen er Christian Møller Holm fra planteafdelingen i Bornholms Landbrug. Christian vil til hvert møde, forberede sig på hvad der er aktuelt i marken og sammen med deltagerne snakke om det.

Vi vil i erfagruppen skiftevis besøge medlemmernes arbejdspladser, hvor værten, i samarbejde med Christian, finder på dagens emner for mødet. Der vil blive afholdt 5-6 møder pr. år. Møderne vil blive afholdt i weekenden med start lørdag kl. 13.00, så alle vil have mulighed for at deltage såfremt man er på skole i hverdagene og kommer hjem i weekenden hvor møderne finder sted. 

For at dække omkostningerne til konsulenter og mødeforberedelse, vil der blive pålagt egenbetaling på 150 kr. for medlemmer af LU og 300 kr. for ikke-medlemmer til hvert møde.  Med andre ord, vil det være en fordel at være medlem af Bornholms LandboUngdom, da det vil blive billigere at deltage i erfagruppen.  Samtidig får man glæde af de mange andre aktiviteter der foregår i LandboUngdom.  

Da det er et samarbejde med Bornholms Landbrug, vil vi gerne sende en lille opfordring til landmænd med unge medarbejdere eller elever med interesse for planteavl. Deltagelse i denne erfagruppe vil være en god og billig måde at øge medarbejderens viden og interesse i det arbejde han/hun er ansat til at varetage.

Hvis du ud fra denne beskrivelse har interesse for deltagelse i denne erfagruppe eller bare spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte: Christian Møller Holm på mobil: 28437330 eller mail: cmh@bornholmslandbrug.dk.