Søg Vis menu

Temamøder

Temamøde for unge ansat i svinebesætninger

Bornholms LandboUngdom tilbyder igen i 2018 en række temamøder for elever/ unge ansat i de bornholmske svinebesætninger. Møderne henvender sig til unge, der ikke er medlem af en erfagruppe i forvejen. 

På møderne vil forskellige svinefaglige emner blive behandlet omfattende både so- og slagtesvineproduktion. Deltagerne vil endvidere få mulighed for at komme med input til emner, ligesom de vil få rig mulighed for at dele deres erfaringer med hinanden. Møderne afholdes på Kannikegaard suppleret med besætningsbesøg. 

I 1. halvår af 2018 er der planlagt møder på følgende onsdage: 7. februar, 7. marts og 16. maj. Møderne afholdes fra kl. 14.00-16.00 på Kannikegaard. Besætningsbesøg vil blive afholdt lørdag d. 24. marts.

 

Til dækning af mødeomkostninger og konsulenttimer vil der blive pålagt egenbetaling til hvert møde. Prisen er 400 kr. pr. møde, hvis man ikke er medlem af LandboUngdom, og 200 kr. pr. møde, hvis man er medlem. Vi har desværre være nødsaget til at sætte priserne på egenbetalingen lidt op, da vi i år ikke vil modtage støtte kr. fra landsorganisationen, der sidste år uddelte penge til afholdelse af faglige arrangementer. 

Vi vil gerne sende en opfordring til landmænd med unge medarbejdere eller elever med interesse for svineavl. Deltagelse i vores temamøder vil være en god og billig måde at øge medarbejderens viden og interesse i det arbejde, han/hun er ansat til at varetage. Derudover vil der blive skabt et netværk ung og ung imellem, hvilket kan være med til at udvikle de unge medarbejdere. Deltagelsen kan være med til at motivere og fastholde din medarbejder. 

Det at mine elever har en erfagruppe hvor de kan samles med ligestillede er helt fantastisk. Jeg føler virkelig at mine elever de engagere sig, og får noget med hjem. Jeg har selv haft mulighed for at komme med indspil, til problemstillinger vi selv går og roder med, det har virket rigtig godt, da det har kunne engagere dem fuldt ud.

Jeg kan kun anbefale at mand bakker op om de erfagrupper der bliver udbudt i LU.

Hvis du har interesse i at deltage i disse møder eller spørgsmål bedes du kontakte Christian Møller Holm på

mobil: 2843 7330 eller mail: cmh@bornholmslandbrug.dk.

Sidste mulighed for tilmelding er mandag den 5. februar kl. 12.00.