Søg Vis menu

Fødevarer

Bornholms Landbrug tilbyder fødevarerådgivning til iværksættere og etablerede fødevarevirksomheder, såsom gårdbutikker, restauranter og produktionsvirksomheder.

Vores tilbud inkluderer:

  • Egenkontrolprogrammer
  • Risikoanalyser
  • Registrering hos Fødevarestyrelsen
  • Økologisk fødevareproduktion og mærkning
  • Deltagelse i fødevarestyrelsens kontrolbesøg
  • Beregning af næringsværdier til næringsdeklarationer
  • Mærkning af fødevarer med ingredienser, næringsdeklarationer og anprisninger
  • Valg af emballager, ingredienser og konserveringsmetoder
  • Helt individuelt, efter behov og fast aftale kan vi tilbyde praktisk hjælp eller sparring til opgaveløsning indenfor produktudvikling, kvalitetssikring eller fødevaresikkerhed, f.eks.:
    • Systematisk produktudvikling, der rammer en planlagt smag, metode, holdbarhed og pris
    • Hjælp til arbejdskrævende opgaver, der med fordel kan outsources, f.eks. nyopsætning af etiketsystemer; indhentning af tilbud på emballager og ingredienser; korrekturlæsning på emballager/etiketter; indhentning af certifikater på ingredienser og emballager o.l.
    • Dokumentation til intern kvalitetssikring
    • Dokumentation til eksterne parter
    • Akut hjælp til tilbagetrækning af produkter
    • Registrering af varestamdata/specifikationer til professionelle kunder

Indtil midten af 2018 tilbyder vi gratis vejledning indenfor fødevarelovgivning, indretning af produktionslokaler, valg af ingredienser, metoder og emballager samt produktudvikling.

Knivene er skarpe! Udover det løbende samarbejde med Fødevarestyrelsen, eksisterende fødevarevirksomheder og netværk holder vi os opdaterede via kurser; I 2016 har vi fokuseret på opbygning af HACCP systemer, mærkning af færdigpakkede fødevarer, Dankost og fødevareemballager.

I samarbejde med Business Center Bornholm, CRT, Væksthus Hovedstadsregionen og Gourmet Bornholm, har Bornholms Landbrug iværksat en fødevarekatalysator, som stiller viden til rådighed for at hjælpe fødevarevirksomhedernes forretningsudvikling til vækst. Her er der 5 åbne døre, der gør det lettere, smidigere og hurtigere at komme fra jord til bord: Fødevarekatalysatoren vejleder, skaffer viden, finder pengetanke og tilskudsmuligheder, graver løsninger frem, tilbyder virksomheder genveje, erfaringer, ny viden og netværk – alt sammen med henblik på at styre forretningsudviklingen. Læs mere om den bornholmske fødevarekatalysator her.

Ring eller send en mail og find ud af, hvordan vi kan hjælpe din fødevarevirksomhed videre.